Dagbladet Holstebro-Struer | 21.11.2007 | 1. sektion | Side 16 (Debat) | 758 ord |
Debat: En halv sejr til Villys stormtropper
Af Nils Brøgger Jakobsen, Folketingskandidat for SF Holstebro.
Undervejs i valgkampen undrede det mig, hvor lidt visioner, regeringen lagde frem for den kommende regeringsperiode.
Valg: Som del af Villys stormtropper i den forgangne valgkamp er det på tide at evaluere. SF fordoblede vores mandater i Folketinget og står nu som et endnu stærkere parti, der med endnu flere muskler kan vise, at der er et alternativ til Fogh - et alternativ, som vil et mere sammenhængen socialt, grønt og globalt Danmark. Trods godt samarbejde i oppositionen lykkedes det ikke at vælte Fogh i denne omgang, og det kan være, at Helles mulighed for at slå Fogh er forpasset, da det er sandsynligt, at der ved næste valg står en ny Rasmussen (Lars Lykke) i spidsen for Venstre.
Undervejs i valgkampen undrede det mig, hvor lidt visioner regeringen lagde frem for den kommende regeringsperiode. Igen og igen hørte jeg VK og O sige »En stemme på os sikrer stabilitet«. Som borger er stabilitet behageligt, men verden omkring Danmark udvikler sig, og for at følge med udviklingen kræver det politisk handlekraft. Hvis ikke man som politiker udviser politisk mod til at modsvare samfundets udvikling, lever man som regering ikke op til det ansvar, det er at regere et land. Et valgløfte om at vi alle skal blive tre år ældre, er simpelthen for tyndt.
Et af de positive elementer ved valgkampen var, at Fogh efter hårdt pres fra oppositionen inklusiv undertegnede iført Sara Lund sweater og Thorshammer, lovede, at de kommunale budgetter ikke skulle genåbnes efter valget. Hvis Holstebro Kommunes budget var blevet genåbnet, ville det med stor sikkerhed have betydet, at Holstebro Kommune skulle have sparet yderligere 16 millioner i et budget, som senest på handicap- og psykiatriområdet, har vist sig at være underbudgetteret. Jeg er glad og stolt over at have bidraget til, at disse yderligere forringelser ikke sker. Jeg tror også, at vor Venstre-borgmester i sit stille sind takker oppositionen for at stå fast på at ville bedre forhold for de hårdt pressede kommuner.
Vælgernes dom talte sit klare sprog på valgaftenen. Lad mig dog lige komme med et par bemærkninger i forhold til det skræmmebillede, som blev malet om, at SF ville brandbeskatte boligejere. En sådan påstand er helt forfejlet, men det er korrekt, at vi i SF principielt hellere vil beskatte folks værdier og forbrug frem for deres arbejde - det skal kunne betale sig at arbejde. Skat på bolig frem for på arbejde ville gøre Danmark mere konkurrencedygtig i forhold til den omgivende verden. Hvis SF havde været ved magten i løbet af de sidste seks år, havde vi ikke set de helt urimelige prisstigninger på boliger, som vi særligt i de større byer har set over de sidste par år. Det er for eksempel grotesk, at mange af mine venner gennem de sidste par år har tjent flere penge ved blot at bo i deres bolig end ved at arbejde.
Ovenstående er endnu et eksempel på den skæv-vridning, som det forkætrede skattestop resulterer i. Nærmest alle økonomer medgiver, at man med det rigide skattestop fraskriver sig retten til at bruge skattepolitikken til et værktøj, som gør, at den danske økonomi afsejler, at verden omkring os udvikler sig. For eksempel skriger det jo til himlen, at det grundet skattestoppet hvert år bliver billigere og billiger at forurene. I SF ønsker vi på miljøområdet at skabe et afgiftssystem som skaber incitamenter for at forurene mindre.
24-års reglen
SF blev beskyldt for at sælge ud angående 24-års reglen. Det eneste, SF sagde, var, at en nytænkning af 24-års ikke var et ultimativt krav for, at vi kunne samarbejde med andre partier. Når det så er sagt, skal der ikke herske tvivl om, at 24-års reglen er noget lovmæssigt juks, som rammer alt for mange uskyldigt unge og forelskede, og kun i meget få tilfælde begrænser tvangsægteskaber som er lovens ønskede henseende.
Afslutningsvis vil jeg sige tak til de 504, som stemte på mig. Jeg er meget glad for resultatet, men det rakte som bekendt ikke til en plads på tinge i denne omgang. Heldigvis kan man på andre måder end via de bonede gulve på Christiansborg arbejde for et bedre Danmark - »det kun være så godt«. I starten af december skal jeg som en af to repræsentere Danmarks unge til EU-Afrika topmødet i Portugal. Den 9. december skal jeg medvirke til Mellemfolkeligt Samvirkes landsindsamling. Blot som notits skal det nævnes, at der skal rigtig mange landsindsamlinger til, for at indsamle de tre til fire milliarder, som regeringen årligt skærer i bistanden i forhold til, hvad oppositionen ønsker at give til verdens fattigste.
______________________________________________________________________
Dagbladet Holstebro-Struer | 05.11.2007 | 1. sektion | Side 4 (Debat) | 396 ord |
Debat: Forbrydelsen
Hvis ikke Fogh regeringens »forbrydelser« skal fortsætte er der behov for en ny regering.
Kandidatindlæg: Inspireret af tv-serien »Forbrydelsen« har jeg i den igangværende valgkamp ved flere lejligheder taget en Sara Lund-sweater på. Dette har jeg gjort, fordi jeg i løbet af valgkampen ønsker at bidrage til opklaringen af den »forbrydelse«, som Fogh regeringen og DF er skyld i.
Alle indicier peger på, at Fogh og hans regering er ansvarlig for bl.a. det tids-tyrani som vi alle i vores hverdag kender. Tidstyraniet er udtryk for en mistillid til de danske borgere og deres faglige kompetencer. Tidstyraniet har resulteret i, at stress i den grad er blevet en folkesygdom, og alt for mange kender til, hvad det vil sige, at hverdagen er præget at tidsrøvende bureaukrati. I SF har vi et menneskesyn, som bygger på tillid og ønsker at give plads til faglighed frem for administration og bureaukrati.
Et andet kraftigt indicium, som peger på, at Fogh og hans regering er ansvarlige for »forbrydelsen« er den såkaldte Thors hammer. Finansminister Thor Petersens hammer er tidligere blevet svunget over kommunerne og har medført forringede kommunale serviceydelser. Holstebro Kommune er blandt de mange kommuner som grundet ansvar over for borgerne har sat skatten op. Meget tyder på, at de vedtagne budgetter vil blive genåbnet, hvis finansminister Thor P. bliver genvalgt. En sådan genåbning vil betyde besparelser og deraf følgende kommunale service forringelser som borgerne i Holstebro Kommune ikke kan være tjent med.
Fogh forsøger, at fremføre et alibi, som går på, at han jo netop har fremlagt en velfærdsreform som indeholder 180 forslag til, hvordan man kan forbedre velfærden i Danmark. Alibiet vurderes dog ikke som holdbart og det faktum, at man efter seks år ved magten fremlægger 180 forslag til forbedringer, er i sig selv nærmest en tilståelse, som peger i retning af, at Fogh og hans regeringen er ansvarlig for de drastiske velfærdsforringelser i Danmark.
Når Fogh-regeringen konfronteres med sit ansvar for »forbrydelsen« er svaret altid det samme »Der er ikke noget at komme efter.« Jeg er dog overbevidste om, at der er meget at komme efter. For at genoprette skaderne efter »forbrydelsen« er der er behov for massive investeringer i folkeskoler, sundhed, ældrepleje samt miljø og klima. Hvis ikke Fogh regeringens »forbrydelser« skal fortsætte er der behov for en ny regering.
Hjælp mig med at afsløre forbrydelsen; Stem Brøgger - det rykker.
Billedtekst: Tv-serie. Ved flere lejligheder har Nils Brøgger Jakobsen taget en Sara Lund sweater på, fordi han i løbet af valgkampen ønsker at bidrage til opklaringen af den »forbrydelse«, som Fogh regeringen og DF er skyld i. Foto: DR.Kandidat. Nils Brøgger Jakobsen er kandidat til Folketinget for SF.
_____________________________________________________
Dagbladet Holstebro-Struer | 31.10.2007 | 1. sektion | Side 4 (Debat) | 222 ord
Kommer Thors hammer efter valget?
Nils Brøgger Jakobsen, Folketingskandidat for SF i Holstebro
Holstebro kommune er blandt de mange kommuner som har følt, at de for at give borgerne en anstændig service, har måttet sætte skatten op. Jævnfør Fogh’s skattestop, er der forbud mod skattestigninger i kommunerne. Fogh turde dog ikke tage slagsmålet med kommunerne om, hvordan de skulle straffes for at have brudt skattestoppet, inden han udskrev valg.
Kampen om kommuners skattestigninger vil dog med garanti blive genoptaget, hvis Fogh stadig er ved magten efter valget. Hermed er det sandsynligt, at Fogh sender finansminister Thor Pedersen i byen, for at svinge Thors hammer over de kommuner, som har fundet det nødvendigt, at hæve skatten for at kunne holde blot et anstændigt serviceniveau.
Thors hammer vil i voldsom grad kunne mærkes i Holstebro og konkret vil det betyde, at der skal findes minimum 16 mio. kr. i de kommunale budgetter. Hvor disse voldsomme besparelser skal findes, kan man på nuværende tidspunkt kun gisne om, men det er ikke småpenge der er tale om.
I SF har vi tillid til, at kommunerne er i stand til at sammensætte de budgetter, de finder bedst egnede. Frem for Fogh’s diktering ønsker vi, at give kommunerne deres kommunale selvstyre tilbage og dermed sikre et tilfredsstillende kommunalt serviceniveau.
____________________________________________________
Jyllands-Posten Vest | 29.10.2007 | 1. sektion | Side 12 (Debat) | 376 ord
Debat: Lomborg og skattepolitik
SKATTEPOLITIKKEN kommer til at fylde meget i den kommende valgkamp. Takket være Fogh’s skattestop eksisterer der desværre en helt forkert diskurs om, at skat er en udgift for samfundet.
Bjørn Lomborg er berettiget blevet kritiseret for at have været talerør for Fogh og resten af fornægterne af klimatruslen. I forbindelse med Lomborgs meget omtalte konference kom Lomborg dog med en meget interessant pointe. Pointen fik dog ikke den store opmærksom, måske fordi den er i direkte strid med, at Fogh gennem sin regeringsperiode har skåret ca. 14 mia. kr. i udviklingsbistanden i forhold til det niveau, som blev givet under den foregående regering.
Lomborg konkluderede, at ligegyldigt hvilke af de 24 identificerede problemstillinger, man investerede nogle af de fiktive 50 mia. dollars i, så ville det være en økonomisk god investering, som ville give pengene mange gange igen. Investering i bekæmpelse af smitsomme sygdomme ville således give pengene hele 40 gange igen.
En god investering
Lad os prøve at lave samme fiktive tankeeksperiment i dansk sammenhæng. Hvis vi forestiller os, at vi investerer 50 mia. ekstra skattekroner i den offentlige sektor under områder som sundhed, uddannelse, miljø, folkeskole eller et hvilket som helst andet område, som danske skattekroner bruges på.
Resultatet vil være forskelligt fra område til område, men jeg er sikker på, at resultatet vil være det samme som Lomborgs, nemlig at det, ligegyldigt hvilket af de forskellige områder pengene investeres i, vil være en god investering, og at pengene vil komme mange gange igen. ___________________________________________________
Dagbladet Ringkøbing-Skjern | 25.10.2007 | 1. sektion | Side 18 (Debat) | 247 ord
Debat: Fogh fanget af egen politik
velfærd: Som alle andre havde Fogh smilet fremme, da han i går ved middagstid udskrev folketingsvalg. Valg er demokratiets fest, så der var grund til smil.
Men i virkeligheden har Fogh ikke meget at smile over.
Fogh har ikke valgt at udskrive valg af lyst, men fordi han er presset til det. Samarbejdsproblemerne mellem regeringen og deres nødvendige onde i form af Dansk Folkeparti bliver mere og mere tydeligt for hver dag der går.
Senest var DF straks på barrikaderne, da Fogh endeligt viste blot en smule menneskelighed overfor de menneskelige skæbner i de danske asylcentre.
Også velfærdspolitikken er blevet et problem for Fogh. Fogh har længe forsøgt at lancere sig selv som velfærdsstatens garant. Men da der endeligt skulle til at ske forhandlinger om at forbedre forholdene i den offentlige sektor, turde Fogh ikke vise sit sande jeg. I stedet trak i nødbremsen ved at udskrive valg.
Fogh-regeringens hårde stil overfor de kommunale budgetter stemmer heller ikke overens med hans ord om skoler, ældrepleje og sygehusvæsen i verdensklasse.
Strammerkursen overfor kommunerne vil reelt betyde dårligere forhold, og ord som liggedage og lukkedage vil med Fogh ved magten fortsat være del af danskernes virkelighed.
Fogh er kort sagt en presset mand, og hans valgprogram er nærmest ren plagiat af oppositionens. Fogh er altså presset til at føre en politik han reelt ikke ønsker.
Derfor er der behov for en ny regering, som både kan lægge hjerte og sjæl i den politik, der skal tegne fremtidens Danmark.
_______________________________________________
Dagbladet Holstebro-Struer | 25.10.2007 | 1. sektion | Side 5 (Debat) | 278 ord
Debat: Cheminova, Burma og globalisering
Diktatur: Cheminova, på Harboøre Tange, mærker i disse dage til hvordan verden som resultat af globaliseringen er blevet mindre. Dette skyldes, at Cheminova har forretningsforbindelser med Burma/Myanmar. Cheminova har således måttet forholde sig til munkenes kamp mod militærdiktaturet og hvorvidt de som virksomhed fortsat kan samarbejde med deres forretningsforbindelser i landet.
For år tilbage ville det have virket fjernt for danskerne, hvad der er foregået i Burma, men i dag er langt flere danskere nødt til at forhold til hvad der sker på den anden side af jorden. For eksempel har hele 4,4 millioner danskere oplevet, at deres pensionsselskab ATP er blevet anklaget for, at støtte det burmesiske militærregime.
At det som foregår på den anden side af kloden i højere grad påvirker vores dagligdag betyder blandt andet, at det er blevet vigtigt for firmaer som for eksempel Cheminova, at vise hvordan de lever op til deres sociale ansvar som virksomhed. Tænkningen i forhold til økonomisk bundlinje er i dag en anden end for år tilbage og skyldes at vi som borgere og forbrugere er blevet mere kritiske.
I SF syntes vi det er positivt, at virksomheder konkurrerer på andet end blot pris og har derfor forslået forskellige former for differentieret moms som fremmer virksomheders sociale ansvar. Hvorvidt det reelt er overensstemmende med Cheminovas sociale ansvar, at have forretningsforbindelser med Burma er jeg dog skeptisk i forhold til, da det er meget vanskeligt at gøre forretning med et militærdiktatur uden samtidig at bidrage til militærdiktaturets eksistens. Blot fordi Cheminova endnu ikke er omfattet af EUs handels-blokade med Burma vil jeg håbe Cheminova en ekstra gang overvejer hvorvidt deres forretningsforbindelser stemmer over ens med deres sociale ansvar.
________________________________________
Debat om Danmarks krig i Afghanistan.
Citeret i Dagbladet Holstebro-Struer | 22.10.2007 | 1. sektion | Side 3 (Holstebro) |
Nils Brøgger Jakobsen, Folketingskandidat for SF Holstebro.
Mandag den 22. oktober mødes Søren Gade og Villy Søvndal i Holstebro til debat om Danmarks rolle i Afghanistan. Grundet desværre fatale danske tab i Afghanistan har der på det seneste været fokus på de danske troppers aktiviteter i Afghanistan. Ikke desto mindre syntes jeg det er vigtigt, at holde fast i de demokratiske spørgsmål som herhjemme er blevet rejst i forhold til Danmarks engagement i Afghanistan.
Denne diskussion har berettiget taget overskrifter, bl.a. i forbindelse med dokumentarfilmen ”Den hemmelige Krig”. Filmen dokumenterer danske specialstyrkers udlevering af tilfangetagne afghanere til amerikanske soldater i 2002 og der rejses tvivl om, hvorvidt fangerne blev behandlet i overensstemmelse med internationale konventioner, mens de var i amerikansk varetægt. Anders Fogh har i vanlig stil været ude og sige, at der ikke er noget at komme efter, men filmen er erklæret for veldokumenteret.
Desværre lykkedes det dog for regeringen, inklusiv Søren Gade, at afspore debatten i en sådan grad, at vi i Danmark aldrig fik en reel diskussion af, hvad det reelt vil sige, at Danmark pludseligt igen er blevet en krigsførende nation og del af en angrebskoalition i Afghanistan hvor målet er at udkæmpe en fjende (læs; dræbe mennesker).
En talemåde siger, at i krig og kærlighed gælder alle kneb. Desværre tyder meget på, at USA i Afghanistan, såvel som Irak, på sørgeligste vis bekræfter denne talemåde og har tilsidesat internationale menneskerettigheds konventioner. Det er yderst beklageligt, at Danmark til stadighed vender det blinde øje til dette faktum. Hermed bidrager også Danmark til, at ovenstående talemåde desværre har sin berettigelse.
________________________________________________________________
Dagbladet Holstebro-Struer | 20.10.2007 | 1. sektion | Side 4 (Debat) | 342 ord |
Debat: velkomst medfører ansvar
Af Nils Brøgger Jakobsen Folketingskandidat for SF Holstebro
En invitation til udenlandsarbejdskraft forpligter og kræver, at danskerne er indstillet på, at mødes og samarbejde med de nye kulturer i mange år fremover.
Arbejdskraft: Historien gentager sig selv sådan siger en kendt talemåde. Talemåden bekræftes ved at tage et kig på, hvordan man i disse dage, som i 1960erne, diskuterer behovet for udenlandsk arbejdskraft. Situationen er naturligvis ikke helt den samme, men der er en lang række fællestræk. For eksempel mener økonomer og andet godtfolk i dag, som i 60erne, at det vil være sundt for den danske økonomi at åbne vores grænser for øget udenlandsk arbejdskraft.
Jeg hilser det velkomment, at man endeligt, efter årtiers nærmest udelukkende kritik af indvandrerne, begynder at bruge en mere positiv retorik og ser dem som en ressource. Inden vi dog begynder at invitere arbejdskraft til Danmark, bør vi lære af fortidens fejl hvor man ikke fik den tilrejsende arbejdskraft tilfredsstillende integreret.
Det forpligtiger
Tilrejsende arbejdskraft rejser ikke nødvendigvis tilbage til deres hjemland, blot fordi arbejdsløsheden før eller siden stiger.
En invitation til udenlandsarbejdskraft forpligter og kræver, at danskerne er indstillet på, at mødes og samarbejde med de nye kulturer i mange år fremover. I den forbindelse skal det nævnes, at danskerne på dette punkt bør forbedre sig.
En undersøgelse offentliggjort af Undervisningsministeriet viser, at to tredjedele af danskerne har en såkaldt lav interkulturel kompetence og dermed ikke udviser stor forståelse for andre kulturer.
Hvis hovedargumentet for at invitere udenlandsk arbejdskraft til Danmark beror i økonomiske beregninger, ser jeg hellere, at man investerer midler i efteruddannelse og opkvalificering af arbejdskraft som p.t. står udenfor arbejdsmarkedet. Dette vil betyde, at flere, inklusiv indvandrere, kommer ud på arbejdsmarkedet og at erhvervslivet har den arbejdskraft de har brug for. Endvidere er det nødvendigt, at lønniveauet i for eksempel sundhedssektoren og plejesektoren gøres mere attraktivt.
Afsluttende bør det bemærkes, at Danmark et ansvar i forhold til, at vi ikke bør »stjæle« kvalificeret arbejdskraft fra andre lande blot fordi vi ikke i tide har formået at tilpasse vores arbejdsstyrke til de behov som Danmark møder i en globaliseret verden anno 2007.
_________________________________________________________
Dagbladet Holstebro-Struer | 08.10.2007 | 1. sektion | Side 5 (Debat) | 279 ord
Debat: Hvis ikke der stemmes bliver det et nej
Af Nils Brøgger Jakobsen, Folketingskandidat for SF Holstebro.
EU afstemning: Tak til Jakob From Høgh for i Dagbladet den 3. oktober at beskrive det beklagelige i, hvordan Pia Christmas Møller af partitoppen hos De Konservative blev banket på plads, efter at hun var kommet til at slå til lyd for en folkeafstemning om den nye EU reformtraktat.
SF har klart meldt ud, at vi ønsker en folkeafstemning, men både Socialdemokraterne, Venstre samt De Konservative har endnu ikke meldt ud hvorvidt de ønsker en folkeafstemning eller ej.
Jævnfør en Vilstrup meningsmåling i sommeren bakker 70 procent af danskerne op om en folkeafstemning, og kun 19 procent siger nej.
Det er dog ikke af populistiske, men principielle demokratiske årsager, at SF bakker op om en folkeafstemning.
P.t. er jurister og godtfolk ved at finde ud om Danmark er juridisk pålagt at sende reformtraktaten til folkeafstemning.
Resultat af disse overvejelser mener jeg dog er uinteressante. Alene det faktum, at der er tvivl om, hvorvidt reformtraktaten betyder såmeget suverænitetsafgivelse for Danmark, at vi er pålagt at afholde folkeafstemning, burde være grund nok til, at de folkevalgte i Danmarks to største partier (S og V)lader folket komme tvivlen til gode og udskriver folkeafstemning om reformtraktaten.
Hvorvidt en folkeafstemning vil føre til et ja eller et nej beror i den debat som skal være op til en given afstemning, men en ting er sikker.
Hvis ikke der stemmes bliver resultatet af en manglende afstemning et NEJ i den forstand, at demokratiet har spillet fallit og både det danske folkestyre og EU har vist sig ikke være i stand til, at leve op til de demokratiske idealer som de prædiker. Dette vil på sigt betyde, at folk mister tilliden til det europæiske projekt.
_____________________________________________________________
Information | 06.10.2007 | 1. sektion | Side 20 (opinion) |
Fogh og demokratiet
Nils Brøgger Jakobsen , Kbh.
Fogh sagde ved Folketingets åbningstale, “at Danmark er verdensmester i demokrati”. Inden Fogh næste gang sender enten Bertel, Hjort Frederiksen, Hvilshøj eller Jespersen i byen med ‘kæft trit og retning politik’ bedes han overveje nedenstående spørgsmål.
Er det i et demokrati befolkningen som står til ansvar for de folkevalgte, eller er det de folkevalgte som står til ansvar for folket?
_______________________________________________________________
Dagbladet Holstebro-Struer | 17.09.2007 | 1. sektion | Side 6 (Debat) | 910 ord | artike
l-6
Debat: Lad forenings-livet blomstre
Folketingskandidat for SF Holstebro, Nils Brøgger Jakobsen , Jagtvej 120, København, skriver:
155 erhvervsledere ud af 200 har været aktive i foreningsarbejde, inden de fyldte 30 år. Så klar er statistikken og derfor er det også ganske berettiget, at Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Arne Lægaard og Færch Plast mandag den 17. september, som del af en landsdækkende kampagne, mødes for at øge fokus på værdien af unges engagement i foreningslivet.
Danmark har en meget stærk foreningstradition og vi kender alle til andelsbevægelser og højskoler. Danskernes deltagelse i foreningslivet har bidraget til at udvikle tværfaglighed og kreativ tænkning samt iværksætteri. Hvis adspurgt vil jeg mene, at den danske foreningskultur er en central grund til, hvorfor Danmark har udviklet sig til at være blandt verdens absolut rigeste lande. Inden Arne Lægaard dog kommer for godt i gang med skåltalen mandag, bør han tænke nærmere over hvilke muligheder Holstebro har for unges udfoldelser i foreningslivet. Ja, der er sportsklubber, spejderforeninger og Holstebro er som vi alle ved kendt for Schaufuss, den kongelige ballet og Odin Teatret, men mangler Holstebro ikke et ungdomshus/aktivitetshus hvor unge kan komme og udfolde deres kreativitet og lade deres interesser blomstre indenfor områder som ikke passer ind i de allerede eksisterede rammer i Holstebro?
Fint nok der endelig ser ud til at komme handling bag ordene vedrørende et rytmisk spillested, men udfoldelsesmulighederne for unge i Holstebro er ikke prangende og frustrationen blandt Holstebros unge i dag er de samme som for seks år siden, da jeg flyttede fra byen. Det kunne rent faktisk være, at der er sund økonomisk tænkning i, at investere lidt i kommende generationer i Holstebro ved at give dem bedre rammer for at udfolde sig.
Dette ville dog sikkert ikke falde god jord hos partiformand Fogh – for her er det jo kun karakterer og test der duer. I SF tænker vi menneskelig udvikling på en helt anden måde og mener, at mennesker skal have lov til at udfolde sig og ikke konstant skal puttes i bokse der kan måles og vejes.
_____________________________________________________________
Dagbladet Holstebro-Struer | 22.09.2007 | 1. sektion | Side 6 (Debat) | 735 ord |
Debat: Tillykke til de nye millionærer
Folketingskandidat for SF Holstebro Nils Brøgger Jakobsen , Jagtvej 120, København, skriver:
Ovenstående lykønskning går til alle de danske landmænd, som gennem sommeren har oplevet voldsomme stigninger i afregningsprisen for deres mælk.
For konventionelle landmænd udgør stigningen ca. 50 ører per liter. For en gård med 225 stk. malkekvæg der daglig yder 25 liter mælk betyder dette en årlig merindtægt på 225*25*365*0,50= 1.026562,5 kr.
Den danske landbrugs kommissær, Mariann Fischer Boel, var i sidste uge ude og sige, at hun vil speede processen op omkring oplægningen af den europæiske landbrugsstøtte, men kære Mariann tiden er ikke længere til omlægninger. Tiden er inde til fuldstændigt at ryste posen, hvad angår støtte til landmændene.
For nu at anvende regeringens ordvalg, så kan man roligt sige, at der hos mælkeproducenterne så rigeligt er økonomisk råderum til, at mælkeproducenterne kan klare sig uden støtteordningerne.
Til orientering kan det nævnes, at en gennemsnitlig europæisk landmand årligt modtager ca. 150.000 kr. i landbrugsstøtte.
Så længe mælkeproducenterne modtager så stor offentlig støtte er de vel nærmest at betegne som offentligt ansatte. Dermed fristes man fejlagtigt til at give finansminister Thor P ret i, at de offentliges ansattes lønninger er steget på samme niveau som de privates. (Korrigerede tal)